Skovlyst IPA
Skovlyst IPA er en prisvindende gylden ale med tydelig humlearoma af citrus og blomster, samt en forfriskende bitterhed fra udvalgte humlesorter.
Lidt om øllet
I denne IPA er der brugt adskillige typer gode råvarer. Centennial Humle er en nyere amerikansk humlesort dyrket fra 1990, og anderkendt for dens friske bitterhed og ”citrus” input. Den har en medium til intens aroma af primært citrusfrugter. Cascade humle er en legendarisk amerikansk humlesort, der blev udviklet i 1972. Kort efter dens introduktion på markedet, blev den hurtigt en ”signatur” humle i amerikanske ales, hvilket den stadig er den dag i dag. Cascade humle har en medium til intens aroma af citrus, hyldeblomst og grapefrugt. Chinook Humle er en klassisk amerikansk humlesort udviklet i 1985, som er anderkendt for sin komplekse og anderledes humlekarakter. Den har en medium til intens aroma af nåletræer og krydderier samt en let grapefrugt karakter.
Links
Du kan se vores udvalg af fadøl fra Skovlyst ved at klikke her.
Du kan læse mere om Skovlyst ved at klikke her.