Gamma Brown Ale Øko
Gamma Brewing Company startede som et hyggeprojekt for de fem venner, der grundlagde bryggeriet i 2015 i et brygger-kollektiv i Gørløse ved Hillerød. Efter nogle år med kontinuerlig vækst, tog de springet i 2018 og startede fuldtid med bryggeriet. I 2019 voksede de ud af lokalerne i Gørløse, og i 2020 – lige inden COVID-19 ramte – flyttede de til de nuværende lokaler i Herlev, lige udenfor København. Som mange andre små bryggerier lagde Gamma fuld tryk på deres webshop, hvilket har været med til at hjælpe Gamma Brewing Company igennem pandemien.
















