Wine Cups

Wine Cups

Wine Cups er vin i portionsstørrelse. Rødvin, Hvidvin og Rosé fra Veneto i Italien samt Spritz i 18,7 cl. plastglas. Glasset, der er i solid plast har et tætsluttende låg, så du ikke spilder, hvis glasset skulle vælte, og låget holder samtidig hvepse og andre kryb væk fra de gode dråber.

Wine Cups er perfekte til skovturen, til sejlturen eller bare en dejlig aften, hvor en flaske vin måske lige er i overkanten. Glassets størrelse og tætsluttende låg gør også, at et glas passer perfekt lige ned i tasken eller rygsækken.

Vinene

Rødvinen fra Veneto regionen er lavet på 100% Merlot med en alkoholprocent på 12% vol. Den har en vinøs, frisk og en smule frugtig næse, mens smagen er livlig, krydret og behagelig blød. Farven er rød med purpurfarvede refleksioner. Den anbefalede serveringstemperatur er 18 – 20 grader C.

Hvidvinen fra Veneto regionen er lavet på 100% Chardonnay med en alkoholprocent på 12% vol. Den har en intens aroma med en snert af modne gule frugtblomster, mens smagen er harmonisk med god fylde. Farven er strågul. Den anbefalede serveringstemperatur er 6 – 8 grader C.

Rosévinen fra Veneto regionen er lavet på Røde Merlot druer og Cabernet Rosé druer med en alkoholprocent på 12% vol. Den har en aroma med et hint af røde bær, mens smagen er frisk med en god syre. Farven har flotte violette refleksioner. Den anbefalede serveringstemperatur er 8 – 10 grader C.

Spritz behøver ingen nærmere introduktion efterhånden. De sidste 3-4 somre har det været en af de allermest populære sommerdrinks i verden. Nu har vi den i en praktisk “to go” emballage med et tætsluttende låg, der sikrer mod spild og insekter i de gode dråber.